Byt julegaven helt indtil 31. januar
Bestil senest kl. 15, så sender vi samme dag
Gratis fragt til medlemmer

Materialer

Smykkerne fra Pernille Corydon er fremstillet af rent sterling genbrugssølv med en finhed på minimum 925 tusindedele. På nogle produkter er der tilføjet smykkesten. Som en ekstra forbrugersikkerhed bliver kvaliteten af vores ædelmetaller løbende testet af den danske ædelmetalkontrol. Samtidig går vi også meget op i vores kunders helbred i forbindelse med smykker – derfor er vores produkter naturligvis nikkelfri.

 

Vores smykker fås i to forskellige farvevarianter - både guldbelagt og sterling genbrugssølv.

Guldbelagt & Genbrugssølv

Vores guldsmykker består af sterlingsølv (genbrugssølv) belagt med et fint lag guld, minimum 18 karat. Vores sølvsmykker består af sterlingsølv (genbrugssølv) med en naturlig, ubehandlet overflade.

 

De sidste bogstaver i hvert produktnummer indikerer farven. (F.eks. er R-492-gp produktnummeret på vores 16,5 mm Brick Ring med guldbelagt overflade).

 

gp = guldbelagt
s = sølv

Pleje og vedligeholdelse af dine smykker

Vi ønsker, at du vil få glæde af dine Pernille Corydon-smykker i mange år. Derfor har vi lavet denne vejledning til, hvordan du bedst kan passe på dine smykker og dermed forlænge smykkernes levetid.

 

Opbevaring af dine smykker

Alle vores smykker er fremstillet i certificeret genbrugssølv og forgyldt certificeret genbrugssølv. Smykkerne vil med tiden blive slidte, og farverne vil falme og/eller blive mørke. Dette er uundgåeligt, da ædelmetaller og belægninger reagerer med ilten i luften. For at reducere denne proces bør du opbevare dine smykker i en lufttæt pose eller et foret smykkeskrin. Opbevar smykkerne adskilt, så de ikke ridser hinanden.

 

Dette bør du undgå

Undgå at bære smykker, når du bader, vasker hænder, tager sol, gør rent, går i haven, dyrker sport m.v. Beskyt dine smykker mod slag, ridser, sollys og ekstreme varme- eller kuldetemperaturer.

 

Undgå også gerne, at dine smykker kommer i kontakt med cremer, håndsprit, sæbe, parfume, hårlak, kosmetik, opløsningsmidler og andre kemikalier. Et godt tip er at tage dine smykker på til sidst, samt at tage dine ringe af, når du f.eks. vasker hænder.

 

Øvrige påvirkninger

En række individuelle faktorer spiller ind ift. smykkernes holdbarhed – bl.a. hvor ofte smykkerne bliver brugt. Kroppens naturlige PH-værdi, varme, sved og syre kan også påvirke holdbarheden.

 

Vigtigt: Opbevar altid dine smykker uden for små børns rækkevidde.

 

 

 

Når smykker misfarver huden

Nogle vil opleve, at sølvsmykker kan misfarve det område af huden, som smykket kommer i kontakt med. Dette skyldes ofte kroppens naturlige PH-værdi, varme, og fordi man sveder. Her udskiller man salte og svovl, som kan aflejre sig i en rings fine porer, hvilket kan give afsmitningen på fingrene. Nogle mennesker udskiller mere end andre, og kan således opleve en større grad af misfarvninger.

 

I nogle tilfælde kan det også skyldes, at man måske arbejder med væsker eller lignende, som indeholder salte, og som kommer i kontakt med huden og/eller ringen.

 

En anden årsag til misfarvningen kan være, hvis man spiser meget svovlholdig mad, som blandt andet findes i æg, eddike og citron. Hvis man tager medicin, kosttilskud, som udskilles gennem huden, kan dette have samme effekt som forklaret ovenfor.

 

Er man inde i en periode, hvor ens krop er ude af balance, kan dette ligeledes betyde, at kroppen sveder mere end vanligt. Dette kan være en medvirkende faktor til, at et smykke pludseligt begynder at smitte af.

 

Ofte ligger forklaringen i kontakten med cremer, håndsprit, sæbe, parfume, hårlak, kosmetik, opløsningsmidler og andre kemikalier, som kan påvirke dit smykkes holdbarhed, såvel som det kan få dit smykke til at smitte af.

Guide

Sådan renser du dine smykker

Rengør dine smykker med jævne mellemrum. Følg denne simple trin-for-trin guide til skånsom rens af dine smykker:

 

- Rengør smykkerne med lunkent vand, evt. iblandet en smule opvaskemiddel.

- Lad smykkerne ligge i vandet i tre-fem minutter eller efter behov.

- Rens smykkerne og tør dem grundigt med en ren, blød klud for at undgå ridser.

 

Særligt for smykker med sten og/eller perler:

Opvaskemiddel kan påvirke glansen på dine perlesmykker. Anvend lunkent vand til forsigtigt at pudse perlerne. Vær altid nænsom, når du tørrer smykker med sten og/eller perler.

Guide